Tilknytning

Oplever du, at du har svært ved at fungerer i forhold, bliver du let usikker eller føler sig ikke elsket?
Måske har du et utrygt tilknytningsmønster.
IngeTylvadEkstra 0001

Tilknytning

For at sikre overlevelse, er børn født med et dybt forankrede behov for at knytte sig til andre. Tilknytningsteori beskriver, hvordan tidlige oplevelser med forsøg på tilknytning til omsorgspersoner påvirker vores følelsesmæssige og sociale udvikling. Tilknytningsteori er en psykologisk teori udviklet primært af John Bowlby og senere udvidet af Mary Ainsworth.

Hvis vi lykkedes med en tryg tilknytning til mor (og eller fars) som lille, vil vi også kunne knytte os trygt til andre som ung og voksen. Hvis det ikke er muligt, vil det lille barn gøre, hvad der er muligt, for alligevel at få så meget tryghed, nærvær og omsorg, som det kan. Barnet vil tække sig eller intens opsøge de voksne alt efter hvad der giver mest opmærksomhed og accept. Barnet vil derved udvikle et utrygt tilknytningsmønster. Det tilknytningsmønster kan forme en persons interaktioner og relationer gennem hele livet. 

De fire primære tilknytningsmønstre beskrevet af Mary Ainsworth og hendes kolleger bygger på forskning udført i “Strange Situation”-eksperimentet. Disse mønstre beskriver, hvordan børn reagerer på separation fra og genforening med deres omsorgspersoner. Her er en beskrivelse af de fire tilknytningsmønstre:

image5

Tryg tilknytning:

Børn med en sikker tilknytning føler sig trygge og komfortable i nærvær af deres omsorgspersoner. De viser typisk en sund balance mellem udforskning af deres omgivelser og søgen efter kontakt med omsorgspersonen, når de har brug for trøst eller støtte. Når omsorgspersonen vender tilbage efter en separation, glæder de sig normalt over genforeningen og kan lade sig trøste og berolige. Nedenstående illustration viser, hvorledes den voksne påvirker barnet til tryg tilknytning.
Tilknytning3

Det trygge barn vokser op og tilegner sig som voksen personlige kompetencer som f.eks.:

  • Realistisk optimisme
  • Empati, sætte sig ind i andres situation, medfølelse
  • Tillidsfuldhed
  • Åbenhed og fleksibilitet
  • Klar kommunikation om egne behov
  • Modstandsdygtighed overfor stress og belastninger
  • Kan beskytte både sig selv og andre fra eksterne farer og krænkelser
  • Kan reparere brud i relationer, dvs. gøre det godt igen
  • Kan rumme at andre er forskellige fra dem selv
  • Robusthed og selvværd

Når der ikke er en tryg relation mellem børn og de voksne kan samspillet i familien medvirke til at skabe en grundopfattelse af, hvem vi er – OG danne utrygge tilknytningsmønster for, hvordan vi relaterer os til vores nære relationer, hvad kærlighed er og hvordan den opnås i vores voksenliv.

Man kan få en række negative forventninger til nære relationer. Derved kan der opstå det der kaldes et utrykt tilknytningsmønster.

Utryg undvigende tilknytning:

Børn med usikker undvigende tilknytning virker uafhængige og lidt ligeglade med, om omsorgspersonen er til stede eller ej. De undgår ofte at søge trøst eller kontakt, selv når de føler sig utrygge eller bange. Ved genforening med omsorgspersonen reagerer de ofte ikke stærkt følelsesmæssigt og kan endda afvise trøst. Nedenstående illustration viser hvorledes den voksne påvirker barnet til utryg undvigende tilknytning.
Tilknytning4

Som voksen kan det undvigende tilknytningsmønster vise sig på følgende måde:

  • Oplever sig følelsesmæssigt isoleret fra andre,
    som at leve i en osteklokke
  • Sender signaler til andre om ikke at have behov for dem
  • Kan have svært ved at forstå andre og føler sig ikke selv forstået/anerkendt
  • Kan blive ekstrem sårbar og angst i relation til egne behov, følelser og ønsker
  • Kan konkurrere og dominere
  • Tror på hårdt arbejde, og at man skal klare sig selv
  • Bliver nemt skuffet over andre, har en skrøbelig tillid til verden og andre
  • Indre (selv)kritiske dialoger
  • Kan have selvtillid, men mangle selvværd.
image3
image7

Utryg ængstelig tilknytning:

Børn med usikker ambivalent tilknytning er ofte bekymrede for, om omsorgspersonen vil forblive tæt på dem. De kan være meget tilbøjelige til at klynge sig til omsorgspersonen og have svært ved at udforske deres omgivelser. Når omsorgspersonen vender tilbage efter en separation, kan de udvise ambivalente reaktioner, såsom vekslen mellem at søge trøst og afvise den. Nedenstående illustration viser hvorledes den voksne påvirker barnet til utryg ængstelig tilknytning.
tilknytning1

Som voksen kan det ængstelige tilknytningsmønster vise sig på følgende måde:

  • Usikkerhed og evig holdent øje med andre
  • Angst og stress særlig i forbindelse med afsked,
    separation eller afvisning
  • Kan ikke regulere eller berolige sig selv
  • Skeptiske overfor andres intentioner, mistillid til omverdenen
  • Stort behov for omsorg og nærhed samtidig med stor frygt for at miste samme
  • Føler at de skal ”please” andre for at få det, de gerne vil have
  • Giver først og fremmest for at få noget tilbage
  • Stort behov for bekræftelse og anerkendelse, uden rigtig at kunne tage det ind
  • Typisk lav selvsikkerhed og selvværd

Utryg desorganiseret tilknytning:

Dette er det mest komplekse og ustabilt tilknytningsmønster. Børn med utryg desorganiseret tilknytning viser ofte modsatrettede adfærdsmønstre og kan virke forvirrede eller bange i nærvær af deres omsorgsperson. Deres reaktioner kan variere meget og omfatte frygt, aggression eller tendenser til at fryse i stressende situationer. Nedenstående illustration viser hvorledes den voksne påvirker barnet til utryg desorganiseret tilknytning.
tilknytning2

Som voksen kan det desorganiserede tilknytningsmønster vise sig på følgende måde:

  • Panik og angst i forhold til at indgå i relationer med andre
  • Voldsomme og skiftende humørtilstande
  • En oplevelse af indre og ydre kaos
  • Hypersensibilitet
  • Stress, panik og et nervesystem i evigt alarmberedskab
  • Overvældethed
  • Oplevelse af uvirkelighed, at være levende død
  • Svært ved at læse hvad der er sikkert, og hvad der er farligt
  • Kan blive tiltrukket af farlige og ekstreme situationer
  • Selvdestruktivitet

Disse tilknytningsmønstre kan have dybtgående virkninger på en persons følelsesmæssige og sociale udvikling og kan påvirke deres senere relationer og selvopfattelse. Det er vigtigt at bemærke, at disse mønstre ikke er statiske og kan ændre sig over tid som følge af livserfaringer og terapeutisk intervention.

Gennem terapi kan du arbejde med at få lært at være tryg tilknyttet. Jeg kan hjælpe dig med det.

image3