Du skal ikke styre dine følelser – dine følelser skal styre dig.
Jeg elsker den fine tegnefilm ‘Inside Out’. Den blev kendt for at bringe relativt komplekse psykologiske begreber om følelser på en tilgængelig måde. Den viser en ung piges følelsesliv, der repræsenteres af fem af de syv primære følelser: Joy (Glæde), Sadness (Tristhed), Fear (Frygt), Anger (Vrede) og Disgust (Foragt). Den viser, at vi, for at komme videre og trives, skal forholde os til vores følelser.
Mange, der kommer i min klinik, siger, at jeg skal lære at styre mine følelser, eller at jeg er for følsom. Jeg hører også ofte: “Jeg bliver let vred – det er mit temperament” (hvilket ofte betyder, at det er medfødt lethed til vrede).
Jeg får lyst til at sige, at du ikke skal styre dine følelser – de skal styre dig. Dine følelser er vigtig information fra dig selv til dig selv om, hvad du oplever, der sker for dig, og hvad du har brug for at gøre ved det. De er aldrig forkerte. Nogle gange kan de være voldsomme set i forhold til den situation, du står i, men det er der altid en god grund til! Det er som regel, fordi situationen aktivere en sekundær følelse.
Vi kan skelne mellem to typer af følelser: Primære og sekundære følelser.
De primære følelser er direkte følelsesmæssige reaktioner på en situation, og de gør os opmærksomme på vores behov. De kan sammenlignes med et navigationssystem – de fortæller os, hvad vi har brug for at gøre. En primær følelse vil ofte aftage ret hurtigt, når situationen er overstået, vi har reageret, og følelsen ikke længere er relevant. Charles Darwin argumenterede for, at de 7 grundfølelser er medfødte og gør det muligt for mennesker at overleve og reproducere sig. Han mente også at have bevist, at disse følelser er ens for alle mennesker på jorden samt de fleste pattedyr. Senere forskning har også vist at den måde, hvorpå vi udtrykker og reagerer kropsligt på følelser, er ens for alle. Darwin og andre senere forskere (f.eks. Paul Ekman) mente, at de primære følelser er:
| Følelser | Hvad fortæller følelsen | Hvad har du brug for |
| Glæde | Alt er godt | Nyde det |
| Tristhed | Du er fysisk eller psykisk såret | Omsorg, trøst, sørge, selvomsorg |
| Vrede | Dine grænser er overtrådte, du føler dig angrebet | Forsvare dig, sige fra, sige nej. |
| Frygt | Du er opmærksom på en potentiel fare. Der er noget du er bange for. | Bringe dig selv i sikkerhed, tage forholdsregler. |
| Væmmelse | Der er noget som er giftigt for dig at tage ind, kan være fysisk eller psykisk | Ikke tage ind eller spytte ud. |
| Forbavset | Noget er nyt, du skal vurdere, hvad det betyder for dig, noget du er interesseret i | Undersøge, blive bekendt med |
| Foragt/afsky | Modvilje mod noget, der ikke er acceptabel | Afvise, irettesætte, vige bort fra, sikre flokkens overlevelse og sammenhængskraft |
Findes der ikke andre? Måske…..
Nogen mener også, at seksualitet, hengivenhed/kærlighed, skam, skyld og jalousi er følelser. Det er ikke usandsynligt, at der er andre primære følelser end de syv. F.eks. er kærlighed eller nærmere beskrevet tilknytning og seksualitet vigtige for artens overlevelse. Skam og skyld er vigtige for, at man kan lære, hvordan det er at være en del af det sociale system, så dét har sammenhængskraft. Altså noget vi mærker, når vi bliver mødt med foragt. Jalousi har dog ingen formål og dækker ofte over at være bange for at miste eller føle sig ‘ikke god nok’.
En sekundær følelse er en følelsesmæssig reaktion på tidligere oplevelser og ikke på selve situationen. Hvis du fx igennem din opvækst har lært, at du ikke må være ked af det (måske fordi det irriterer din mor (gør hende vred)), vil du måske opleve vrede og irritation i stedet. Fordi vi ikke kan forholde os til den underliggende tristhed, vil den og vreden hænge ved – måske i mange år.
Grunden til, at sekundære følelser normalt ikke er nyttige, er, at de dækker for, hvad du virkelig føler, og sender forvirrende signaler til omverdenen om, hvad du har brug for. For eksempel, hvis du er trist og har brug for støtte og nærhed, og du signalerer sekundær vrede, så fortæller vreden andre, at de skal holde sig væk, og dermed skabes der afstand.
Angst er en sekundær følelse
Vedvarende angst er en sekundær følelse, som sætter sig i kroppen, når vi ikke kan forholde os til de primære følelser. Vi bliver uden navigationssystem, kan ikke forholde os til det, der sker rundt om os, og kan ikke tage hånd om vores egne behov. Så det bedste, vi kan gøre, er måske at være angste hele tiden.